Før vi går i gang, så lad mig lige dykke ned i sækken med klicheer og se hvad jeg kan få fat i.
“Vanvittigt drama”.
Ja, den er vist god nok.
Englænderne er også godt glade for udtrykket “it was a game of two halves”, men hvor de mener at der var stor forskel på første og anden halvleg så var det mod FCM ved Claudemirs udvisning at kampen brækkede over. Nå, men mere om det senere.
Kigger vi først på startopstillingerne så var FCK’s som forventet og FCM’s egentlig også. Jeg havde nævnt muligheden for Kibebe på backen og sørme så. Den overraskelse der så kom var mere i valget af anfører end opstilling hos FCK. Det var nemlig Martin Vingaard der ledte holdet ind på plænen istedet for gode, gamle Johan Wiland. Det skal man åbenbart ikke lægge det store i, ifølge Ariël Jacobs, for anføreren er en der bliver valgt på dagen og det vigtige er nærmere at de fire spillere med lederpotentiale alle tager et ansvar. De fire skulle så være Vingaard, Wiland, Sölvi Ottesen og Lars Jacobsen.
Hvis Christian Poulsen får taget sig sammen til at smutte hjem istedet for at vente på den sidste guldrandede kontrakt, så tror jeg meget hurtigt anførerbindet får en permanent adresse.
Nå, men sæsonen skulle så i gang og der var et håb om at Ariël Jacobs tilgang kunne ændre på det forfærdelige spil vi så sidste sæson. Det håb fik så et mindre hak da Jacobs brugte det meste af pre-match interviewet på at minde folk om at tre uger var forfærdelig kort tid til en sæson-opstart og så et større hak da kampen rent faktisk gik i gang.
Det var ikke en god kamp, hvis vi ser udelukkende på de første 70 minutter. Manglende bevægelse førte til et statisk angrebsspil af den type vi så alt for meget til sidste sæson. Det gjorde specielt ondt når nu vores to angribere i større (Mos) eller mindre (Santin) grad lever af at blive iscenesat. Det blev de på ingen måde i første halvleg, hvor Cesar Santin var marginalt mere med i spillet kun fordi rollefordelingen nu var sådan at Santin faldt ned i banen mens Mos lå på skulderen af den bagerste forsvarsspiller. Det bedste man kan sige om angriberne var at de begge arbejdede hårdt defensivt når FCMs opspil skulle lukkes ned.
Istedet kom langt det meste offensive spil fra Christian Bolaños og Bryan Oviedo. Bolaños var banens bedste i den tid han fik, hans seks indlæg var lige så mange som resten af holdet havde tilsammen da han blev skiftet ud, han var med i det defensive presspil og fik endda erobret et par bolde, det der nok primært trækker ned var manglende præcision i indlæggene. Det var faktisk kun det ene der ramte en angriber, hvilket så førte til den første afslutning mod mål som Jonas Lössl valgte at stoppe med hænderne. Den lidt vage beskrivelse der dækker over at Mos’ hovedstød var et par meter ved siden af da Lössl griber den men det var alligevel det tætteste vi kom på en afslutning. Den kom i overtiden af første halvleg.
I modsatte side var det som sagt Bryan Oviedo der var den primære trussel. Lad det være sagt med det samme, det var ikke en god kamp fra Oviedo, den første af dem. Han kom igennem til flere indlæg, fire styks i første halvleg, men der var ikke noget der bare mindede om præcision i dem og flere gange virkede han tung og ukoncentreret i hans spil. Den nye anfører Martin Vingaard havde ikke en af de bedre kampe heller, det er tydeligt at de to ikke har fundet samarbejdet endnu, selvom Vingaard prøvede at sende Oviedo i dybden et par gange og faktisk lykkedes en enkelt gang med en fin førstegangs aflevering.
Også Claudemir inde centralt var glad for ideen med at sende Oviedo i dybden, med lidt mere held end Vingaard. Claudemir spillede faktisk en ganske hæderlig kamp indtil han holdt op med det, god fordeling af bolden og søgte rigtig meget i position for at modtage den. Hans makker i det centrale, Thomas Kristensen, ikke helt så hæderlig. Da jeg sad og så kampen anden gang noterede jeg så mange gange “TK sætter sig ikke rigtig igennem” at det efter de første par stykker blev til “TK sætter sig osv” og til sidst bare var “TK”. Han har ingen fysik at komme med og blev flere gange enten verfet væk eller bare ignoreret. Det store problem med TK er at han er en rollespiller. Han har en rolle han kan spille og er der behov for den rolle, så er han utrolig god til det. Er der ikke behov for lige den rolle, så er han nærmest nyttesløs, nok bedst illustreret af den FCN kamp hvor Ståle følte sig nødsaget til at rive ham ud allerede efter en halv times spil.
Det var kort sagt ikke en kamp med mange gode præstationer. Sölvi Ottesen gav bolden væk ved 1-0 målet og kiggede bold ved 2-0, iøvrigt sammen med førnævnte TK. Sölvi formåede også at hive et gult kort til sig allerede inden der er spillet tre minutter da han helkikser en clearing og bliver nødt til at hive Janssen omkuld. Alt i alt nok dagens dårligste FCK’er og selv om Ragnar Sigurdsson var bedre, så var midterforsvaret generelt ikke godt. Der må snart komme en chance for Kris Stadsgaard. Endelig var der Lars Jacobsen på højreback og man kan sige, det gode ved Lars Jacobsen er at man ved hvad man får. Det dårlige er at man ved hvad man får.
Det var så de første 70 minutter, hvor FCK generelt kom frem til en del indlæg men ikke var farlige på dem mens FCM havde det spillemæssige overtag men ikke spillede sig frem til særlig mange reelle chancer. Bortset fra de to mål, selvfølgelig. Men så startede kamp nummer to…
Før vi kommer dertil vil jeg nu lige knytte et par ord til Tim Janssen. Dem der følger mig på Twitter (hint hint) har set mig tweete at Janssen skal være glad for at de to debatprogrammer ikke er startet endnu. Var der større mediebevågenhed på Superligaen ville det undre hvis hans opførsel ikke blev taget op. Først får Claudemir en hånd smasket i ansigtet og falder om. Dommer Jacob Kehlet, som skal stoppe spillet hvis der er tale om hovedskader, gør intet og FCM spiller videre, dog ikke før Tim Janssen lige er henne og skælde ud på den liggende Claudemir. Senere er det Izunna der kommer forkert ned på anklen og bliver liggende. Dommer Kehlet, som ikke skal stoppe spillet hvis der ikke er tale om hovedskader, stopper spillet og nu er Janssen sur over at FCK spillede videre. Han og Claudemir skal tage sig af dommerkastet og da Janssen lægger an til at sparke bolden helt ned til Wiland så prikker Claudemir lige bolden tilbage til midterforsvaret istedet for. Janssen vender sig nu om mod Kehlet og appellerer for… jeg ved ærlig talt ikke hvad i alverden han mener Kehlet skal gøre der. Det pisser ham ihvertfald så meget af at FCK nu har bolden istedet for at det var FCK der havde bolden at han løber efter Claudemir og ind i ham bagfra. Hvilket vel egentlig er at tælle som en hævnagt. Hvis vi skal være lidt Kim Milton barske. Så provokerer han Claudemir, Claudemir markerer med hovedet og rødt kort. Mens Janssen slipper med gult.
Og ja, selvfølgelig er det rødt til Claudemir, han skal slet ikke lave den bevægelse med hovedet, men der er intet af det Janssen gør der som er i orden. Havde han sluppet afsted med at fremprovokere et rødt kort på den måde, så ville det helt hen i vejret. Men det gør han så ikke.
For nu starter den anden kamp så. Retfærdigvis skal det nævnes at Nicolai Jørgensen og Andreas Cornelius er kommet ind ti-tolv minutter før istedet for Bolaños og Mos Abdellaoue og begge har umiddelbart en effekt på spillet, men det er først efter Claudemirs røde kort at den rigtige trodsreaktion sætter ind hos resten af holdet. Resten af holdet og hos fansene. En fælles følelse af “det skal være løgn, skal det”. Og pludselig begynder spillet at flyde. 1-2 målet er en god aflevering af Vingaard, en flot førsteberøring af Cesar Santin, Erik Sviatchenko der går forkert af bolden og så en fabelagtig afslutning af typen som man havde glemt Santin rent faktisk magtede. Et par minutter efter er der pludselig tre FCK’ere igennem med Sviatchenko, Nicolai Jørgensen får bolden, trækker udenom målmand Lössl og inde centralt kan Andreas Cornelius score sit første FCK mål efter en af de afslutninger fra Santin som vi alle ved han magter.
Og der knækker FCM. FCK begyndte at spille godt efter udvisningen, de fik troen på det ved 1-2, men FCM tabte kampen ved 2-2 målet. Pludselig er frygten der, man begynder at kunne se frustrationer blandt FCM spillerne og så trækker Cornelius gult kort nummer to til Sviatchenko. Det er smart lavet, et løb i dybden på et hurtigt indkast og pludselig skal Sviatchenko trække i nødbremsen for at undgå at Cornelius er alene igennem bag forsvaret. Glenn Riddersholm stod ellers efter kampen og prøvede ihærdigt at overbevise om at det var et tvivlsomt gult kort men det er nok nærmere placeringen ude langs sidelinjen istedet for inde centralt der gør at det kun er gult og ikke direkte rødt. Også værd at nævne, når vi nu har gang i Cornelius, at det var utrolig forfriskende, specielt efter at have set Kenneth Zohore, at se Cornelius være i stand til at bruge sin fysik. Han er en stor fyr og det anerkender han og bruger efter bedste evne. Zohore og også en spiller som Niclas Bendtner har fysikken til at være targetman men ingen af dem har mentaliteten til det. De vil være Ibrahimovic istedet og det magter de ikke. Cornelius har et begrænset antal våben i arsenalet men virker tilgengæld villig til at bruge dem bedst muligt. Også selv om sammenligningen er mere Emile Heskey end Zlatan Ibrahimovic.
Ikke at han ikke kan spille fodbold, se bare på den et-to kombination han har med Santin ved 3-2 målet. Det er generelt flot opspil, startet af Nicolai Jørgensen og afsluttet af Bryan Oviedo der kom stærkt igen i kamp to. Han havde også en afgørende fod med i 4-2 målet, først en rigtig mandetackling og så en halvdårlig afslutning som Lössl alligevel giver en retur på som Oviedo selv kan prikke ind centralt til Cesar Santin. Han fik lidt kritik efter kampen, Oviedo, for ikke at aflevere første gang ved det mål men Kristian Bak er faktisk kommet rigtig godt med tilbage og det bliver til en rigtig svær aflevering hvis han skal prøve. Så det gav faktisk OK mening at prøve selv, men så skal afslutningen være af højere kvalitet i fremtiden.
Det er lidt unfair at jeg kun nævner Nicolai Jørgensen i forbifarten, han havde en kæmpe andel af et usandsynligt comeback, han kom ind med både viljen til at prøve noget og talentet til lykkes med det. Noget af det første han gjorde da han kom ind var at vinde bolden midt på FCMs banehalvdel og så lige sætte to FCM spillere med en fiks vending. Allerede der begyndte publikum så langsomt at vende tilbage. Og hans træk uden om målmanden ved 2-2 målet, man hørte så småt i det fjerne Svend Gehrs råbe om at nu ville han skyde og så nej, han venter.
Okay, okay, jeg sammenligner ham ikke med Michael Laudrup, men han virker som et frisk pust på et hold der har desperat brug for et og kan man samtidig erhverve ham for kun fem millioner så virker det ærlig talt som en rigtig god deal. Han har ihvertfald umiddelbart gjort mine bekymringer om ham til skamme.
Så, en dårlig kamp, en rigtig god, men 70 minutter af den dårlige og kun 20 af den rigtig gode. Hvad betyder det? At der stadig er rigtig meget der skal arbejdes på, blandt andet hele Dame N’Doye situationen, men nu har man et mål. Kan Ariël Jacobs få holdet til at spille som de gjorde i de sidste tyve minutter, så er meget nået. Og nu har de vist at de kan. Nu skal de bare gøre det igen.
Ja… “bare”.
