Jeg lovede jo mere om Rurik Gislason senere og alle ved jo at det der tiltrækker folk til et website er hot, hot transfersnak, så nu kombinerer vi de to.
For ja, transfervinduet er endegyldigt lukket og først nu kan man rigtig vurdere om vi er kommet usvækket eller endda forstærket ud af transfervinduet.
Nej.
Okay, godt klaret, vi tager den igen til vinter og… ja, okay, lidt flere detaljer, fair nok. Hvis du trykker igennem til resten af klummen, så ser vi nærmere på hvad der rent faktisk er sket i det her vindue.
Efter dagens kamp mod AGF bliver man næsten nødt til at hoppe med på galejen og tage et lidt længere kig på vores nye, unge angrebsstjerne Andreas Cornelius.
Det startede den 9. april sidste sæson, også mod AGF, hvor den 19-årige angriber blev hevet op fra U-truppen og fik de sidste ti minutter i en kedelig 0-0 kamp i Århus. Han fik vist lidt af potentialet men havde ikke særlig meget held med sine aktioner.
Fem måneder senere og han har mod AGF spillet en af de kampe der får sammenligningerne til at springe frem. Dame N’Doye. Preben Elkjær. Niels-Christian Holmstrøm. Han har spillet fem Superliga kampe, tre af dem fra start og scoret fire mål. Han har scoret med højre, med venstre, med hovedet. Han har scoret de nemme mål der bare skulle skubbes ind over stregen, han har hamret den ind udenfor feltet. Han har indrømmet en fortid som Brøndby-fan uden at der er nogen der er begyndt at kræve ham af holdet, hvilket måske er det mest imponerende han har bedrevet. Men hvad er det egentlig han kan?
Til at begynde med kan han bruge den imponerende fysik. Kenneth Zohore havde fysikken, muligvis lidt for meget endda, men han var for let at flytte på, kunne ikke rigtig bruge den til at holde forsvarsspillerne på afstand. Det kan Cornelius, flere gange har man set ham med en forsvarsspiller på ryggen som lige bliver holdt væk mens han modtager bolden. Han kan også bruge højden og den fysiske styrke til at sætte sig igennem i luftrummet, hvor han har en imponerende evne til at gå op i en duel og snitte bolden videre i retning af en medspiller. Faktisk er han bedre til det end Dame N’Doye var, selvom N’Doye selvfølgelig var en bedre afslutter med hovedet.
Ikke at Cornelius ligger langt efter der, heller. Hans mål mod Esbjerg var af høj klasse, fandt pladsen ved bagerste stolpe, viste hvor han ville have bolden, kom ind i forsvarsspillerens blinde vinkel og satte den usvigelig sikkert ind. Tidligere i kampen havde han også et forsøg hvor han fik overraskende stor styrke på et hovedstød fra et langt indkast af Claudemir, hvor han nærmest skulle slynge hovedet halvvejs bagud for at få bolden mod mål. Der hvor han stadig mangler en del på N’Doye er når han skal ind og ramme bolden. Hvor han er fremragende til at holde en forsvarsspiller bag sig og få hovedet på et udspark, så kan han stadig ikke på samme måde som N’Doye komme ind i en duel og trykke en forsvarsspiller ned for at få hovedet på. Ikke uden at begå frispark, ihvertfald.
Det er faktisk et af problemområderne. Der er mange ting han er god til, men han begår for mange frispark i de situationer hvor han skal ind og bruge fysikken. Noget af det er manglende erfaring. Noget af det er sikkert bare den klassiske teenageting med ikke helt at kunne styre kroppen. Begge bliver bedre med tiden. Det gør det også med fysikken. Nu har jeg sagt at han kan bruge fysikken, det kan han også, men nogle gange er han næsten for fokuseret på at holde forsvarsspilleren væk og for lidt fokuseret på at holde på bolden. Det er nu blevet bedre i forhold til de første par kampe, dog, så mon ikke det er noget der er blevet arbejdet på allerede.
Nå, indtil videre er den høje, fysisk stærke angriber både god i luftrummet og i de fysiske dueller. En god start, men ikke noget der adskiller ham væsentligt fra, skal vi sige, Henrik Toft. Eller måske Simon Makienok Christoffersen, hvis sammenligningen går på en anden ung angriber i Superligaen. Der hvor Andreas Cornelius bliver interessant for en klub som FCK er som spilstation. For det er han rent faktisk rimelig ferm til. Vi så allerede mod FCM at han var i stand til at gå ind i kombinationsspillet, den lille et-to han har med Santin der fører til Oviedos mål minder, for nu at blive ved N’Doye sammenligningen, en del om noget vi har set før mellem Santin og vores tidligere Senegalesiske angrebs-es.
Tidligere som i “ikke længere i FCK”. Han er selvfølgelig stadig fra Senegal.
Nej, Cornelius har faktisk vist sig som en overraskende sikker spilstation, en spiller som kan modtage bolden, holde modstanderne væk og så skille sig fornuftigt af med den igen. For det meste. Hvor hans styrke ligger i at modtage bolden, så er hans andet store problemområde at han ikke altid har enten teknikken eller overblikket til at skille sig ordentlig af med den igen. For det meste handler det dog simpelthen om at tage bedre beslutninger, igen noget der kommer med alderen. Og så har han foruden den fysiske styrke til at modtage bolden med en modstander i ryggen også hurtigheden til at tage løbene på ydersiden og gøre sig spilbar på den måde. Som vi så mod AGF kan han rent faktisk sætte en mand på den måde og har også instinktet til at tage udfordringen i feltet.
Ligesom han har instinktet til at hakke den i kassen. Som sagt har han lavet alle slags mål indtil videre og han virker generelt som en angriber der ikke skal have meget tid eller plads før han begynder at tænke afslutning. Og når han tænker det så har han vist sig både alsidig og intelligent i sine afslutninger. Mod AaB skulle den kun hoppe en gang før han rev en dykkende halvvolley afsted, mod AGF var det en følt inderside over i det lange hjørne. Der bliver ikke bare braget igennem, lukkede øjne og håb på det bedste. Det er en spiller som, for nu at citere manden selv, ved hvor målet står.
Så en fysisk stærk angriber der er god i luftrummet, hurtig, i stand til at udfordre en-mod-en, agere spilstation i opspillet og gå med i kombinationsspillet, kan afslutte med hoved eller fødder og er intelligent i sine afslutninger. Han lyder nærmest som en kombination af Simon Makienok og Nicklas Helenius. Hvorfor er han ikke løsningen på FCK’s angriber problem?
Og svaret er selvfølgelig at måske er han. Men lige nu er han en meget ung spiller. Han har selvtilliden i orden og rider på en bølge, men hvordan påvirker det ham når den berømte stolpe-ud slår til? Hvordan påvirker det ham når antallet af spilleminutter pludselig gør at kroppen ikke har den samme benzintank som den havde tidligere?
Hvordan påvirker det ham at gymnasieundervisningen starter igen? Han er stadig kun 3. g’er.
Jeg er en stor tilhænger af konceptet “hvis man er god nok er man gammel nok”. Men man behøver ikke at kigge længere tilbage end EM i Polen og Ukraine og Christian Eriksens indsats for det danske landshold for at se hvad det betyder for en ung spiller at være udbrændt. Det er hverken ansvarligt over for klubben eller overfor Cornelius og hans udvikling at man ikke har et alternativ til ham. Som Ariël Jacobs siger, Cornelius har brug for nogen at læne sig op ad. Han skal nok få sine minutter, det skal Jacobs nok sørge for, men en spiller som kan aflaste ham, gerne en spiller som kan vise ham hvordan man skal håndtere nogle af de områder hvor han skal blive bedre.
Så en fjerde angriber er stadig nødvendigt, på trods af Cornelius’ fremragende start på sæsonen og på trods af hans åbenlyse potentiale. Det vil kun gøre ham bedre.
For han bliver bedre. En spiller i rivende udvikling.
Som en public service ting har FC Sofa valgt at komme alle dem der har problemer med at se forskel på Cornelius og Jørgensen til hjælp. Mest fordi jeg også selv har problemer med det.
Den her guide er selvfølgelig kun gyldig indtil de skifter støvler, så… ja. Men indtil da, 100% nøjagtig.
Hvad?
Cornelius skiftede til et par sorte støvler allerede i pausen mod AaB?
Med Dame N’Doyes snarlige afgang, om det så bliver Moskva eller tyrkiske Trabzon, så er snakken begyndt at falde på hvem der skal være hans afløser i FCK. Naturligt nok er et af navnene bragt i spil som afløser for sidste års topscorer nummer to på den liste, AaBs unge Nicklas Helenius. 21 år, 14 mål, halvt så mange assists og spået en stor fremtid. Hans gode sidste sæson har blandt andet fået TV2 Sports ekspert Jesper Thygesen til at foreslå at FCK kigger mod det nordjyske.
- Hvis de vil lægge eksempelvis ti millioner for AaBs Nicklas Helenius, så vil det stadig være en dråbe i havet i forhold til, hvad de får for N’Doye. Og en Nicklas Helenius kunne være interessant, for han er nok billigt til salg hos AaB i forhold til den kvalitet, man får, siger Jesper Thygesen.
Der kan så godt sås tvivl om hvorvidt ti millioner er nok, AaBs sportsdirektør Lynge Rasmussen har talt om at man ikke lægger sig på ryggen for nogen hvad angår Helenius og sammen med Lucas Andersen er Helenius udset til at redde AaB fra den finansielle ruin. Der er det nok tvivlsomt at 10 millioner kan gøre det.
Men selv hvis man skal op på en femten til atten millioner, er det så ikke det værd for en ung målmaskine med tonsvis af potentiale? Ikke nødvendigvis. Det er let at stirre sig blind på statistik og fremragende mål og Helenius har begge dele, men han har også sine svagheder. AaB træner Kent Nielsen er godt klar over hvad Helenius skal arbejde på.
Jeg kan godt forstå, at folk siger, at han skal være bedre på førsteberøringen – især hvis man spiller med en enlig angriber, som skal være en mere decideret spilstation, for i den rolle er det klart, at Nicklas har nogle ting, han skal forbedre.
Også tidligere toptræner Erik Rasmussen mener at Helenius har nogle mangler i sit spil.
Det, jeg synes, han skal forbedre allermest, er dog igen, at han skal blive stærkere fysisk. Skulle han ende i en større liga allerede nu, ville han få svært ved at matche større og stærkere spillere. I øvrigt synes jeg heller ikke, at hans førsteberøring er god nok endnu.
Hans tre største mangler er altså førsteberøringen, evnen til at være en spilstation og fysikken. De tre vigtigste ting Dame N’Doye tilfører FCK? Listen kommer nok til at se meget ens ud. Så hvor rigtigt et valg ville Helenius egentlig være?
Nu skal det siges at jeg ikke på nogen måde anfægter knægtens talent. Ser man på de mål Nicklas Helenius har scoret indtil videre i seniorkarrieren, så er der nogle perler imellem. Der er nogle brag fra distancen, der er et flot mål mod AC Horsens hvor han fra baglinjen afdribler først sin direkte modstander og så også målmanden før han scorer sikkert. Der er op til flere inderside afslutninger i nærmeste hjørne, ala den han satte ind i denne uges runde mod Brøndby. Men der er ingen af de der mål hvor han rider en tackling, holder en spiller bag sig og smækker den i kassen. Der er ingen mål hvor han går op i en hovedstødsduel og trykker den ind, som man har set så ofte fra N’Doye.
Nicklas Helenius har faktisk endnu ikke scoret et mål på hovedstød i sin senior-karriere for AaB.
På topscorerlisten ligner Helenius et godt bud som afløser, men på bagstolpen efter indlæg, i hullet mellem forsvar og midtbane når der er brug for en ekstra spilstation, når der skal spilles med musklerne, der er han næppe løsningen.
Hvem er så? Det er utrolig svært at sige. Vi skal uden for Danmarks grænser, nok også Skandinavien. Baye Djiby Fall skibet er sejlet, selv hvis klubben ville ham så er chancen forsvindende lille for at han skulle være til at købe eller betale. I Norge har de en ordentlig kleppert ved navn Kim Ojo løbende rundt, men han er næppe billig og ramaskrigene hvis klubben henter endnu en afrikansk angriber fra den norske liga for en ordentlig pose penge, det ville næsten ikke være til at bære. Marcus Rosenberg og John Carew er begge transferfri, men mon ikke de begge kigger efter noget lidt større? Rosenberg har endda tidligere kategorisk benægtet at han nogensinde ville spille i Danmark.
Som sagt, det er meget svært at se hvor afløseren skal komme fra. Og mon ikke det er der Helenius kommer ind i billedet? Han er simpelthen den letteste at få øje på.
Tipsbladet præsenterer her 19 talenter som endnu mangler at slå igennem, men som vi af den ene eller anden årsag glæder os til at følge i løbet af foråret:
På den liste finder vi minsandten vores helt egen Youssef Toutouh.
Ny bomber i FC København?
Under den overskrift finder vi en beskrivelse af Toutouh som en ung angriber der har svært ved at slå igennem fordi N’Doye, Santin, Abdellaoue og Nordstrand er i klubben. Bortset fra det bliver hans spilletid indtil videre i sæsonen nævnt og så hans højde. Det er de tre ting vi får at vide om Youssef Toutouh.
Hvad er, i den her situation, mest sandsynligt?
A: Martin Davidsen, journalist på Tipsbladet, har set Youssef Toutouh spille og mener han er en spændende ung spiller der fortjener at være med i Tipsbladets oversigt over stjernefrø.
B: Martin Davidsen, journalist på Tipsbladet, har hørt godt om Youssef Toutouh og selv om han ikke har set særlig meget til ham, så er han alligevel overbevist om at Toutouh bør være med på Tipsbladets oversigt over stjernefrø.
C: Martin Davidsen, journalist på Tipsbladet, får at vide at han skal have mindst en spiller med fra hver klub og går derfor ind på FCK’s hjemmeside og vælger den yngste spiller i truppen. Det er i dette tilfælde Toutouh der står noteret som angriber selvom han primært er offensiv midtbanespiller og udelukkende har spillet Superliga bold som kantspiller. Hans højde og antal minutter i Superligaen er med fordi det er det eneste Martin Davidsen lige kan finde på det minut han har sat af til opgaven.
Det sætter ihvertfald nogle tanker igang om hvor seriøst man kan tage de andre spiller profiler i den liste.
Jeg siger “problemet”, som om der kun er det ene. Det kan vi godt slå fast med det samme, der er mange problemer omkring manden. En del er hans egne, han ligner ikke en der sprudler af selvtillid for tiden, nogen er han uden skyld i. Den prislap der blev smækket på ham af Molde, den som FC København accepterede, den medfører selvfølgelig en del forventninger fra fans og presse som ikke havde været der hvis han var kommet på en fri transfer. “Er han virkelig 18 millioner værd?” vil hænge på ham gennem hele hans tid i FCK, uden at manden selv har haft noget med beløbets størrelse at gøre.
Det er noget man har set før i FCK, og uden ellers at sammenligne for meget med Ailton Almeida som i hans tid i klubben var “22 millioner” manden, så er det grundlæggende problem med Pape Pate Diouf meget lig problemet med Ailton. Begge kom fra en anden taktik og spillestil, var vant til at spille et andet spil end det de blev og er blevet bedt om i FC København. Ailton havde reelt et halvt år med succes, som det ser ud nu er det mere end almindelig svært at se Pape Diouf få bare det.
Hans succes i Molde kom som venstre forward i en 4-3-3. Når man ser højdepunkter fra hans tid der kan man se at han ikke spillede fløj, som man kender det fra FC Nordsjælland eller det danske landshold, men nærmere hængende angriber i venstre side, hvor han kunne komme i løb på indersiden af backen. Hans bedste øjeblikke kom når han fik bolden i fart, enten som sidste eller næstsidste mand i et angreb, og kunne holde farten over for en modstander, gerne en der gik på ham og kunne viftes af med et enkelt træk istedet for at dække af for ham.
Da han kom til FC København var det som panik-indkøb. Alexander Gerndt var ikke blevet til noget, Anthony Ujah var ikke blevet til noget og man havde brug for en offensiv forstærkning. Om det var planen fra starten af at Diouf skulle bruges i angrebet og så senere blev flyttet ud på fløjen, eller om Jesper Grønkjærs karriere stop, Johan Absalonsens manglende udvikling og Martin Vingaards skade gjorde at man specifikt valgte Diouf fordi han kunne, teoretisk, bruges på begge pladser kan jeg selvfølgelig ikke vide. Men det stod hurtig klart at der ikke var en fastlagt plan for Pape Diouf. Hans debut kom i det SønderjyskE hvor han erstattede Santin i angrebet, tre dage senere var han placeret på venstrekanten i træningskampen mod West Ham og tre dage efter det var han igen i angrebet mod OB. Begge Champions League kvalifikations kampene mod Shamrock Rovers spillede han i angrebet, men samtidig i den hjemlige liga spillede han venstrekant mod både FC Nordsjælland og HB Køge, hvor han scorede sit første mål i FCK trøjen. Efter det blev han lagt mere fast på venstrekanten indtil han begyndte at miste den plads til Thomas Delaney.
Foruden usikkerheden om hvor han skulle bruges led han også i perioden under det samme som ramte de fleste spillere under Roland Nilsson, nemlig usikkerheden om hvordan han skulle bruges. En spiller der kommer fra et helt andet spillesystem må siges at have mere end nogen brug for præcise instruktioner og håndtering. Den fik han ikke, nok lige så meget fordi Nilsson ikke rigtig kendte til hans kvaliteter, det har næppe været ham der pegede på Diouf og sagde “Ham skal vi have”, som fordi Nilsson ikke virkede til at have særlig meget styr på systemet selv. Som så mange andre blev Pape Pate Diouf overladt til individuelle aktioner og så ellers derudaf. Nu hedder træneren så Carsten V. Jensen og har om nogen styr på systemet, nu er spørgsmålet så om systemet har plads til en spiller som Pape Diouf?
Som venstrekant vil han ikke have muligheden for at ligge lige så fremskudt som han gjorde i Molde. Specielt ikke nu, med den centrale midtbane som Carsten V. Jensen ser ud til at have lagt sig fast på med Claudemir og Christian Grindheim. I en 4-3-3 er der altid mindst en spiller til at bakke op om en type som Pape Diouf. Selvom FC København tidligere har spillet med en skæv fire-kæde, hvor specielt en Jesper Grønkjær havde en del mere frihed til at bevæge sig i offensiven, så var det mens der var typer som Hjalte Nørregaard eller William Kvist til at agere balance-spiller på midten. Den type finder man ikke på Carsten V. Jensens nye midtbane, modellen som dengang sportschef Carsten V. Jensen talte om da Grindheim kom til klubben, en hvor de to centrale midtbanespillere begge skal have muligheden for at gå med frem og så afstemme det imellem dem. Da den model blev afprøvet under Roland Nilsson endte den med at koste Diouf pladsen, da man pludselig havde brug for en hårdt-arbejdende Thomas Delaney til at tage noget af skraldet på midtbanen.
Ironisk nok ville den centrale midtbane ellers nok være den der bedst passede en spiller som Pape Pate Diouf rent offensivt. Skal han være en succes på kanten, så skal han være tredjemand i kombinationerne. Han skal være, som i Molde, sidste eller næstsidste mand i angrebene. Man kan ikke spille den ud til ham og så starte et angreb derfra. Hans hovedspil er på et niveau hvor han ville være særdeles giftig hvis han kom sent ind på bagerste stolpe, han har kvalitet i afslutningerne så længe han ikke skal tænke for meget over situationen men bare sparke den ind, hvis hans første berøring i et angreb er i eller lige uden for feltet så kan han blive farlig. Så for Pape Diouf ville en bold-sikker og pasningsstærk midtbaneduo som Grindheim og Claudemir passe perfekt, hvis han kunne positionere sig lige så offensiv som i Molde. Det kan han bare ikke, når midtbaneduoen hedder Grindheim og Claudemir. Og så er spørgsmålet også om FCK’s system har plads til en fløjspiller der ville være så lidt med i det opbyggende spil. Det er svært at se.
Men er hans fremtid egentlig på kanten? Det næste halve år er det nok, selvom Martin Vingaard sikkert kommer til at sidde på langt størstedelen af spilletiden. Både Johan Absalonsen og Martin Bergvold, der begge ellers bejlede til kantpladsen, er rykket ud af truppen på lejeaftaler, og med Thomas Delaney’s efterår in mente ville det være en skam hvis han ikke var at regne som første-udfordrer til den centrale midt, så Pape Diouf står nærmest alene tilbage til pladsen som første-reserve på venstrekanten. Men derefter? Man må formode at Martin Vingaard snart skriver under på en forlængelse af hans nuværende kontrakt og så sidder han tungt på den plads. Man kan næppe være tilfreds med at have en mand som Diouf siddende på bænken de næste to eller tre år, foruden hans egen manglende interesse i et sådan scenarie, og sælger man ham nu skal der mere end almindelig købmandsskab til for at få mere end en brøkdel af det oprindelige transferbeløb tilbage.
Men til sommer skal klubben højst sandsynlig sige farvel til Dame N’Doye i angrebet og muligvis Cesar Santin også. Specielt N’Doye bliver det umådeligt vanskeligt at erstatte, han har nu i flere sæsoner holdt et niveau der vidner om mere end dansk superliga og chancen for at finde en spiller med tilnærmelsesvis samme niveau som man er i stand til at hente til en dansk klub virker minimal. Så hvis angrebet skal genopfindes totalt, hvis man ender med at miste sine to bedste angribere inklusive spilleren som FC Københavns offensiv nærmest er blevet bygget op omkring, så kunne det måske blive Pape Pate Dioufs chance. Han har samme højde som N’Doye, hans hovedspil er måske ikke på samme niveau, men han er tættere på end nogen i truppen som ikke er islandsk, han har vist i Norge at han kan tage bolde ned og holde modstandere væk og hvis man ikke har de samme forventninger til ham i spillet som man havde til N’Doye, rent taktisk, så er han ikke nødvendigvis et dårligt bud på den “store” mand i et stort og lille angreb. Det kræver selvfølgelig en makker oppe foran der kan overtage den stjernestatus som N’Doye har for tiden, en som kan høvle de mål ind som Pape Diouf næppe kommer til, men får han den rigtige partner så tror jeg Pape Pate Dioufs chancer for succes i København er større oppe foran end ude på venstrekanten.
Selv om det for tiden er svært at se ham få succes overhovedet. Meget kommer til at afhænge af om klubben, og Carsten V. Jensen, endelig har fået lagt den plan for Pape Diouf. Vi får se.
Vi starter godt nok ikke med “Mos”, som han også kaldes.
Selvom det danske transfervindue ikke blev ret eksplosivt, nåede både FC København og Brøndby at føje et par markante navne til truppen.
Første og sidste gang Brøndby bliver nævnt, hvilket er ærgeligt for jeg ville da gerne vide hvem de der markante navne skulle være. Det kan være “Makienok Christoffersen” tæller for to.
Men så kommer vi også ind på Mos.
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvilken rolle han er tiltænkt. Forventningerne vil matche prisen. Og derfor må man formode, at Mos er købt som første makker til Dame N’Doye.
OK. Nej, hov, vent… hvis forventningerne matcher prisen, hvorfor så formode at Mustafa Abdellaoue (pris: 8 millioner kroner) hopper både Morten Nordstrand (pris: 15 millioner kroner) og Cesar Santin (pris: 16.5 millioner kroner) over i køen og bliver førstevalg sammen med Dame N’Doye?
Men det er ikke nogen naturlig symbiose. FCK’s senegalesiske angriber er teoretisk set bedst tjent med en instinktiv dybdeløber, der kan udnyttet de tomme rum bag FCK’s opmærksomhedskrævende og vandrende førstedame.
Så N’Doye er bedst tjent med en der kan tage løbene omkring ham…
Sådan en spiller er Mos ikke. Tipsbladets norske info fortæller i stedet om en mere klassisk fox in the box-type.
… ikke en mere typisk boks-spiller. Det er faktisk det primære argument imod Abdellaoue indtil videre, at han er boks-angriber istedet for en der kan nyde godt af at have en større angriber som N’Doye omkring sig og løbe i de huller der opstår omkring ham.
FC København ønsker sig en angriber, der kan løbe dybt og true i bagrummet, men på samme tid har evnen til at score mål. Det gør Mostafa Abdellaoue til en noget nær ideel løsning. 23-årige “Mos” er således typen, der kan nyde godt af en lidt større angriber – som Dame N’Doye – og udnytte de huller han skaber rundt omkring sig.
Jeg tror Tipsbladets norske kilder skal tage sig en snak med Tipsbladets norske kilder, for der er da bred uenighed om Mos hos… ham? Den?
Mustafa Abdellaoue er ligefrem at sammenligne med Morten Nordstrand. I højde, drøjde og stil. Eneste forskel er, at Nordstrand skulle være bedre.
Gad vide om det også kommer fra Tipsbladets norske kilder. Og i så fald, hvilke en af dem. Sammenligner man Nordstrand og Abdellaoue i højden er der ihvertfald fire centimeters forskel på dem, til Mos’ fordel. Det er alligevel en del i international topfodbold. Men jeg er da sikker på at sammenligningen holder på resten af parametrene, inden for fejlmarginen “alligevel en del forskel”.
Derefter kommer der et helt afsnit der egentlig ikke er nogen grund til eksisterer. Måske kan han udvikle sig, måske ikke. Måske skal han afløse Nordstrand, måske Santin, måske N’Doye, måske alle tre, hvem ved? Færch Kvist gør skam ikke. Og så kommer vi, endelig, til ham som den her leder i virkeligheden handler om.
Men det bestyrker en vis undren over, at FCK ikke gik efter transferfrie Djiby Fall, der nu i stedet skal bombe i anonymitet hos fesent placerede Lokeren i Belgiens Jupiler League.
Mmm, Djiby Fall. Som OB’s sportsdirektør Poul Hansen, apropos, blankt afviste at OB havde råd til og virkede uforstående over at Lokeren havde kunne imødekomme de finansielle krav.
Ærgerligt, at man ikke får afprøvet perspektiverne i at sætte landsmændene og barndomskammeraterne N’Doye og Fall i spidsen for et potentielt historisk livsfarligt angrebspar. Det lugter da lidt af mål, ikk’?
Jo, det lugter da lidt af… nej, igen, vent lidt. Hvad var det nu…
FCK’s senegalesiske angriber er teoretisk set bedst tjent med en instinktiv dybdeløber, der kan udnyttet de tomme rum bag FCK’s opmærksomhedskrævende og vandrende førstedame.
Det var jo argumentet imod Mos. At han ikke var den der instinktive dybdeløber. Mener Færch Kvist så at Djiby Fall er denne type dybdeløber? Eller kan N’Doye faktisk godt fungere sammen med en mere typisk boks-spiller? Og hvis han kan det, hvorfor så begynde lederen med at affærdige Mos/N’Doye duoen med netop det argument?
Spurgte han retorisk og svarede så selv. Fordi lederen intet har med Mos at gøre men handler om hvor dårligt det er at sportsdirektør og cheftræner Carsten V. Jensen ikke har hentet Djiby Fall, uden dog at komme med nogle egentlige argumenter ud over lugtesans og så et rimelig tyndt håb om at N’Doye selv ville sige nej til et skifte til en af de store ligaer hvis hans ven Fall var i klubben. Ikke overbevist om at det er en stikpille til CV?
Nuvel, FCK har selvfølgelig en strategi. Og hvis planen ikke lykkes, kan cheftræner CV jo altid sende aben videre til sportsdirektøren.
Fordi de er den samme person. Get it? Huh? Huh? Hvis det ikke virker er det hele CV’s skyld! Alt sammen!
Det er selvfølgelig svært at skrive en god leder om en spiller som man tydeligvis intet kender til, endnu mere når ens reelle pointe er “Jeg synes de burde have købt ham her fordi det burde de”. Løsningen er at lade være. Det her var vist bare en doven dag på chefredaktørens kontor.
