Posts Tagged 'FC Midtjylland'

Efter Påsken: FCM v. FCK og Silkeborg v. FCK, 29/03/13 og 01/04/13

Det var så den påske. Gudskelov den er overstået. Først FC Midtjylland, der virkede som en sjælden dårlig kamp men endte med kun at være begyndelsen på påske-nedturen.Ariël Jacobs havde til kampen valgt den lidt aparte 4-5-1 eller 4-4-1-1 formation med Daniel Jensen ved siden af Cornelius. Der blev spekuleret i om den formation simpelthen skulle spilles ind før Champions League til efteråret og det må man håbe af to årsager. Den ene er at ud fra både OB og specielt FCM kampen så har man virkelig brug for at spile den ind, den fungerede slet ikke mod FCM og sporadisk mod OB. Den anden årsag er at det er pinligt hvis vi er nået til et punkt hvor vi ikke tør at stille med to angribere når vi tager til Herning.Det store problem med 4-5-1 opstillingen eller 4-4-1-1 opstillingen var i første halvleg faktisk netop at den ikke var en 4-5-1. Det var faktisk ikke rigtig noget. Daniel Jensen faldt ikke langt nok ned i banen til at hjælpe Thomas Kristensen og Claudemir mod FCM’s tre-mands midtbane, og vi ved af erfaring hvilke problemer Claudemir/TK duoen kan have bare med en to-mands midtbane, men samtidig støttede han ikke nok op omkring Cornelius. Han endte for ofte med at befinde sig i en art ingen-mands land, hvis de britiske og tyske tropper altså havde spillet fodbold i påsken i stedet for henover julen.

Hvilket så kun blev værre i anden halvleg, hvor han bare forsvandt fuldstændig. I den halve time han fik på banen i anden halvleg havde Daniel Jensen kun tre vellykkede boldaktioner og kun to yderligere i alt. Det er meget længe at spille 10 mod 11. Og man så også med det samme at spillet blev bedre da Cesar Santin kom ind, ikke fordi han ikke faldt ned i nogle af de samme rum som Daniel Jensen lå i men fordi han også skubbede op og lå omkring Andreas Cornelius. Målet til 2-1 kommer fordi Santin er inde i feltet og trækker noget opmærksomhed som så gør at Cornelius kan trække væk fra Erik Sviatchenko og stå helt fri. Nuvel, Sviatchenko er ikke færdig med at hjælpe i situationen og hovedstødet på tværs når normalt ikke frem til Santin, men nu fejler Sviatchenko igen og så ligger Santin derinde og lukrerer, noget man ikke havde set fra Daniel Jensen.

Sviatchenko var i øvrigt på pletten igen, eller væk fra pletten igen, ved 2-2 målet, hvor Andreas Cornelius fik lov til at trække væk fra Sviatchenko og lægge sig op af Jesper Juelsgaard, som ikke er i nærheden af Cornelius i luftrummet. Thomas Delaney fik så tid og plads til at benytte sig af den snart berømte dropbold til bagerste stolpe og så gjorde Andreas Cornelius hvad Andreas Cornelius gør i de situationer, han scorede sikkert.

Et sidste-sekunds mål og en uafgjort mod FC Midtjylland var ikke den optimale start på påsken, men bare rolig, det skulle blive værre. Mod Silkeborg var det for flere af spillerne fjerde kamp på under halvanden uge og der var lagt op til store udskiftninger i kampen mod rækkens nummer sjok.

Dem kom der så i sidste ende kun en enkelt af og den var påtvunget, ikke selvvalgt, da Johan Wiland blev nødt til at forlade truppen da hans kone skulle føde. Nicolai Jørgensen, Andreas Cornelius og Lars Jacobsen var værst ramt af de mange kampe og det var heller ikke meget man så til de tre.

Nicolai Jørgensen specielt havde utrolig mange boldtab og endte også med at rage en dum frustrations-advarsel til sig der nu holder ham ude mod OB. Han havde et par enkelte gode aktioner, men langt størstedelen af de offensive aktioner fra venstresiden kom fra Pierre Bengtsson.

Modsat i den anden side hvor 34-årige Lars Jacobsen med de mange kampe i benene kunne tælle de offensive aktioner kampen igennem på to hænder og stadig have fingre tilovers. I pausen var det Rurik Gislason der blev ofret på højrekanten men han arbejdede i det mindste 100% for det og kom til et par indlæg, næsten helt uden offensiv støtte fra Lars. At Christoffer Remmer ikke fik kampen mod Silkeborg er mig ganske enkelt uforståeligt.

Og så var der Andreas Cornelius. Mod FCM skulle han bruge første halvleg på at komme op i omdrejninger, mod Silkeborg var det først til allersidst i kampen at der kom lidt klasse fra Cornelius. Så var det også høj klasse, men efter tre jongleringer i feltet og en volley så var det i sidste ende stolpe-ud.

Hvilket betød sejr til Silkeborg efter at Marvin Pourie løb i ryggen på Ragnar Sigurdsson, stop mig hvis I har hørt den før, gled forbi Kim Christensen og lagde bolden i mål med et kvarter igen. Et mål der mest af alt føltes som noget der havde været undervejs i et stykke tid. Ragnar Sigurdsson var i kampens start en del skarpere i Silkeborgs ende, bare ikke lige skarp nok, men efter det var det svært at se hvor målene skulle komme fra. Faktisk havde Silkeborg før målet flere gode angreb og halvlegens største chance i et Kasper Risgaard hovedstød.

Hvorfor gik det så galt? Jeg synes faktisk at trænerteamet har stort ansvar for at det gik som det gik i påsken, med taktikken mod FCM og opstillingen mod Silkeborg. Jeg sagde tidligere at det var pinligt kun at stille med en angriber mod FC Midtjylland og det er lidt groft sat op. En 4-5-1 formation kan sagtens forsvares med tanke på den solide fem-mands midtbane som FCM praktiserer. Men det viste sig ikke at være et taktisk greb for at stække modstanderen, som vi så det i to omgange mod FCN. Det lignede mest af alt en træningsøvelse, en undskyldning for at få Daniel Jensen spillet ind på rollen som hængende angriber, en rolle han ikke udfyldte særlig godt og vel egentlig ikke er særlig egnet til. I hvert fald ikke som den bliver spillet i det system. Mod Silkeborg var det en eklatant fiasko at skifte så lidt ud i startopstillingen. Med spillere som Christoffer Remmer og Thomas Delaney på bænken var der ingen grund til at specielt Lars Jacobsen og Nicolai Jørgensen skulle spille. Man kunne også sagtens se Martin Vingaard få spilletid mod et hold der selv i nederlag ikke var skræmmende, eller Michael Jakobsen. Både for at give nogle at de etablerede spillere et hvil men også for at holde de nævnte spillere inde omkring førsteholdet.
En fejl var det også at sætte TK sammen med Daniel Jensen på den centrale midtbane. Ikke bare er de to alt for ens til at spille sammen, men specielt mod et hold der stiller med en diamant på midtbanen bliver der nødt til at være en mere klar fordeling af offensiv og defensiv end der var mellem TK og Daniel Jensen. Den centrale midtbane var flad. Helt og aldeles og i alle spillets facetter flad. Der har Daniel Jensen og Claudemir en langt bedre forståelse, ikke mindst på grund af Claudemir der ganske overraskende har lagt sig i spidsen af de tre etablerede midtbanespillere. Det var ikke lige det jeg havde regnet med da Daniel Jensen kom til klubben, men lige nu må han og TK ligge og kæmpe om pladsen ved siden af Claudemir.

Så en uafgjort og et nederlag og så må man jo lede andre steder efter interessante ting henover sådan en påske. Brøndby kunne man desværre ikke regne med, fordi man netop kunne med AGF, så vi ender tilbage hos Andreas Cornelius. Internationalt gennembrud mod Tjekkiet, stor debat om hvorvidt han skal blive i FCK eller til det store udland allerede til sommer, alt det kunne man tale om, men det der slog mig var, endnu en gang, hvor meget forsvarsspillere i Superligaen dog kan slippe afsted med mod den stakkels mand.

Mod FCM var der et par tvivlsomme situationer i feltet, den værste en hvor Cornelius blev trukket omkuld i feltet efter at have løbet bag om Kristian Ipsa mens Ipsa havde godt fat i Cornelius’ trøje. Der valgte Kenn Hansen i stedet at dømme et tvivlsomt frispark på Cornelius. En situation tidligere i kampen hvor Sviatchenko rugby-tackler Cornelius i feltet (og det retfærdigvis skal nævnes at Cornelius giver ham en DDT fra amerikansk wrestling efterfølgende) blev helt ignoreret. En arm i nakken på en FCM spiller i en luftduel gav naturligt nok frispark, en albue i nakken på Cornelius i en luftduel gav intet. Og det er ikke kun når han bliver gået på kroppen at der tilsyneladende er andre regler for Cornelius. Selv når han bliver sparket ned lige foran dommeren er det 50/50 om der bliver dømt noget eller om dommeren bare vinker ham op.Mod Silkeborg blev det helt forrykt. Silkeborg-spillerne havde tydeligvis fået at vide at specielt ved hjørnespark skulle Cornelius stoppes med alskens vold og magt og flere gange så man en Silkeborg-mand bogstavelig talt hænge efter Cornelius. To arme på skulderen, to arme omkring livet, en enkelt gang blev Cornelius væltet af to arme om benene. Alt sammen uden at hverken dommer eller kommentatorpar så ud til at ænse det.Nu skal det ikke lyde som en dårlig undskyldning for dårligere resultater, FCK fortjente ikke det fjerneste fra den Silkeborg kamp og der skulle en hel del held til for at hente den uafgjorte hjem i Herning. Men det med Cornelius er faktisk en længere trend, han bliver bare ikke beskyttet af dommerne på samme måde som stort set enhver anden spiller ville blive det, de her to kampe havde bare nogle rigtig grelle eksempler.

Nå, det bliver kun værre næste år når Claus Bo Larsen trækker sig. På den anden side trækker Michael Svendsen sig også, så både top- og bundniveauet for danske dommere bliver påvirket. Forhåbentlig bliver FCKs top- og bundniveau også påvirket snart, for fortsætter vi med at skrabe bunden mod OB og FCN bliver ved med at hive point ind, så kunne det godt begynde at ligne sidste år.

Uh, dårlige dommere og et mesterskab der begynder at vakle, det var ikke en sjov påske overhovedet. Tre point mod OB, tak, så begynder det at se bedre ud.

Før Kampen: FCM v. FCK, 29/03/13

En kort optakt i anledning af påsken, det er FC Midtjylland der tager imod langfredag kl. 19:00 på MCH Arena og 3+, der er trupper her og her og så er der røde næser hele vejen rundt for at støtte Danske Hospitalsklovne. Ikke første gang at Viasat bruger den sene aftenkamp til at støtte nogle klovne…

Hos FCM er der comeback i truppen til Erik Sviatchenko, der ser frem til duellen med Andreas Cornelius som han sammenligner lidt med Ken Fagerberg, og ellers er det samme flok som fik 1-1 mod Brøndby. Hmm.

Jonas Lössl

Kolja Afriyie – Erik Sviatchenko - Kristian Ipsa - Jesper Juelsgård

Kristian Bak

Danny Olsen – Mads Albæk - Petter Andersson - Rilwan Hassan

Morten ‘Duncan’ Rasmussen

Mads Albæk startede kampen mod Brøndby på kanten for at give plads til Izunna Uzochukwu uden det store held og allerede i pausen blev der omrokeret, efter en Kristian Bak skade. Jeg tror ikke umiddelbart at FCM har tænkt sig at prøve det igen, men det er ikke utænkeligt at de prøver at sætte sig på kampen med en massiv midtbane, så det er stadig en mulighed.

Hos FCK er Thomas Delaney tilbage efter et trykket ribben, men han er næppe en der går direkte i startopstillingen. Spørgsmålet er nok nærmere om FCM på udebane er nok til at gå fuld kujon og stille med Daniel Jensen i angrebet. Jeg håber og tror på nej, men ligesom Albæk på kanten er det en mulighed. Nok desværre en større mulighed end Albæk, faktisk. Det andet spørgsmål er så om Christian Bolaños starter inde. Han var i aktion henover landskampspausen, en kamp der mindede mere om Anders And mod Rip, Rap og Rup end en fodboldkamp, hvilket betyder to lange flyture og en hård kamp i benene. Det har tidligere betydet kamppause til højrefløjen, hvilket muligvis vil gøre ham godt selv hvis han var frisk. Får han en pause, så må man regne med at det er Rurik Gislason der får chancen over Martin Vingaard.

Cesar Santin – Andreas Cornelius

Nicolai Jørgensen – Daniel Jensen – Claudemir – Rurik Gislason

Pierre Bengtsson – Kris Stadsgaard – Ragnar Sigurdsson – Lars Jacobsen

Johan Wiland

Forhåbentlig ser vi en bedre indsats end sidste gang vi havde en fredagskamp hvilket var… i fredags. Vi har i lang tid haft rigtig godt styr på FCM på udebane, men i de sidste fire kampe har vi tabt tre og kun vundet en, så det kan sagtens blive en svær nød at knække. Det ideelle ville være at lukke kampen i første halvleg og kunne spare lidt kræfter med tanke på at vi har en kamp igen allerede på mandag. Men vi får se.

Efter Kampen: FCK v. FCM, 18/11/12

Stop mig hvis I har hørt den her før:

FCM kommer til Parken til en kamp hvor Nicolai Jørgensen gjorde udslaget så længe det varede, hvor vi misbrugte en del chancer for at lukke kampen, hvor Cesar Santin var skuffende og Cornelius energisk men målløs, en kamp hvor TK’s tacklinger kan tælles på en hånd af selv den mest klodsede slagter og hvor problemerne med den danske dommerstand endnu engang blev udstillet.

Nå ja, og hvor vi vandt.

Ja, Nicolai Jørgensen var tilbage og endnu engang havde han en nærmest talismanisk indflydelse på spillet. Eller… det havde han nu ikke. Jo, jo, spillet flød bedre med ham end uden ham og han var også selv bedre end han var sidste uge mod AaB, indtil et niv i baglåret tvang ham ud. Men så godt var opspillet altså heller ikke i første halvleg hvor meget af det offensive drev faktisk kom fra en velspillende Rurik Gíslason i højre side. Blandt andet det frispark der førte til 1-0 målet.

Jo, opspillet blev værre efter han gik ud. Thomas Delaney er ikke kantspiller, han bidrager slet ikke i samme omfang som Jørgensen og det kan man heller ikke forvente af ham. Ovre i modsatte side spillede Gíslason som sagt en god kamp, også i anden halvleg, men det kom på drev, speed og fysik, ikke på de kreative indslag vi kan forvente fra Jørgensen og Bolaños. Det helt store problem lå dog centralt. Sammenlignet med AaB kampen havde den centrale midtbane mod FCM fire færre bolderobringer tilsammen, selv om Claudemir faktisk havde flere mod FCM end AaB. TK havde færre pasninger end Delaney, Claudemir havde næsten halvt så mange som mod AaB, alt det flow vi så mod AaB var forsvundet som dug for solen. Tilmed kom Albæks reducering efter Petter Andersson spadserede forbi Thomas Kristensen og Claudemir glemte at følge med Albæk i hans løb.

Det er simpelthen problemet der skal løses i vinterpausen, den centrale midtbane. Indtil da må TK vige pladsen for Delaney resten af året. Hvilket ikke kommer til at ske.

Oppe foran var Santin igen Santin. Nogle gode aktioner, en fin aflevering til Gíslason, et par forfærdelige afspil og en misset 100% chance. Det interessante denne gang var at det rent faktisk fik konsekvenser, da han blev hevet ud med tyve minutter igen til fordel for unge Danny Amankwaa. Nu bliver det store spørgsmål om Danny når at prøve at starte inde i ligaen før vinterpausen. Han virker som en ung mand med et begrænset men veldefineret sæt arbejdsredskaber, vel nok den hurtigste spiller vi har haft oppe foran siden Zuma i sine unge dage. Og han kom netop frem til en stor chance mod FCM på den speed.

Andreas Cornelius er faktisk også pænt hurtig, hvilket han fik vist en enkelt gang eller to mod FCM, modsat sin helt store styrke som er luftspillet. Endnu en gang var der en mangel på de der dropbolde mod bagerste stolpe som han levede af i sine første kampe og de chancer han kom frem til kom i stedet på langskud. Et enkelt rigtig flot af dem, men stadig ikke hans ideelle afslutningstyper. I stedet måtte han tage til tåls med at lægge et par gode afleveringer i dybden til Thomas Delaney i anden halvleg. Den første burde Delaney have fundet Amankwaa på, den anden burde Jacob Tykgaard have dømt straffe eller i det mindste et frispark på kanten af feltet. I stedet vinkede han spillet videre.

Jeg gider egentlig ikke bruge tid på Tykgaard, men jeg er godt nok træt af dommere der vil have at et frispark på egen bane der bare skal smides ud til en back absolut skal en meter længere tilbage end hvor det blev taget de første to gange mens et benspænd i feltet bare bliver ignoreret.

Eller stakkels Andreas Cornelius der utrolig hurtigt er røget ned i Zuma-skuffen, hvor en spiller har nogle kvaliteter der så åbenlyst overmatcher modstanderne at dommerne begynder at overse de små frispark. For ellers er det ikke fair. Hos Zuma var det teknikken der var så god at der ikke var noget der hed “at gå i ryggen” på ham. Hos Cornelius er det den fysiske styrke der gør at modstanderne får lov til at skubbe lidt mere, hive lidt mere, eller i Kristian Baks tilfælde hoppe op og sparke ham på knæet uden at der bliver dømt noget.

Måske lyder det lige paranoidt nok, så tak til Danmarks Bedste Dommer Claus Bo Larsen for lige i dag efter FCN kampen at udtale at hvis han så en situation han ikke mente var fair, så ville han opfinde noget for at kompensere. Han talte godt nok om Adrianos mål efter dommerkast mod FCN, men der er ikke langt fra den tankegang og så til “jamen han er jo bare for stor, det er ikke fair”.

Nå, vi vandt da. Endda efter endnu et kanonmål af Nicolai Jørgensen, hvis skade holder ham ude mod Molde men heldigvis ikke skulle være værre end at han kan være tilbage allerede mod SønderjyskE. Så må vi bare se om der bliver satset lidt mod Molde på hjemmebane eller om det bliver Delaney på kanten igen.

Lad os krydse fingre for at der bliver prøvet på lidt seværdig fodbold, selv uden Jørgensen.

Efter Kampen: FCK v. FCM, 15/07/12

Før vi går i gang, så lad mig lige dykke ned i sækken med klicheer og se hvad jeg kan få fat i.

“Vanvittigt drama”.

Ja, den er vist god nok.

Englænderne er også godt glade for udtrykket “it was a game of two halves”, men hvor de mener at der var stor forskel på første og anden halvleg så var det mod FCM ved Claudemirs udvisning at kampen brækkede over. Nå, men mere om det senere.

Kigger vi først på startopstillingerne så var FCK’s som forventet og FCM’s egentlig også. Jeg havde nævnt muligheden for Kibebe på backen og sørme så. Den overraskelse der så kom var mere i valget af anfører end opstilling hos FCK. Det var nemlig Martin Vingaard der ledte holdet ind på plænen istedet for gode, gamle Johan Wiland. Det skal man åbenbart ikke lægge det store i, ifølge Ariël Jacobs, for anføreren er en der bliver valgt på dagen og det vigtige er nærmere at de fire spillere med lederpotentiale alle tager et ansvar. De fire skulle så være Vingaard, Wiland, Sölvi Ottesen og Lars Jacobsen.

Hvis Christian Poulsen får taget sig sammen til at smutte hjem istedet for at vente på den sidste guldrandede kontrakt, så tror jeg meget hurtigt anførerbindet får en permanent adresse.

Nå, men sæsonen skulle så i gang og der var et håb om at Ariël Jacobs tilgang kunne ændre på det forfærdelige spil vi så sidste sæson. Det håb fik så et mindre hak da Jacobs brugte det meste af pre-match interviewet på at minde folk om at tre uger var forfærdelig kort tid til en sæson-opstart og så et større hak da kampen rent faktisk gik i gang.

Det var ikke en god kamp, hvis vi ser udelukkende på de første 70 minutter. Manglende bevægelse førte til et statisk angrebsspil af den type vi så alt for meget til sidste sæson. Det gjorde specielt ondt når nu vores to angribere i større (Mos) eller mindre (Santin) grad lever af at blive iscenesat. Det blev de på ingen måde i første halvleg, hvor Cesar Santin var marginalt mere med i spillet kun fordi rollefordelingen nu var sådan at Santin faldt ned i banen mens Mos lå på skulderen af den bagerste forsvarsspiller. Det bedste man kan sige om angriberne var at de begge arbejdede hårdt defensivt når FCMs opspil skulle lukkes ned.

Istedet kom langt det meste offensive spil fra Christian Bolaños og Bryan Oviedo. Bolaños var banens bedste i den tid han fik, hans seks indlæg var lige så mange som resten af holdet havde tilsammen da han blev skiftet ud, han var med i det defensive presspil og fik endda erobret et par bolde, det der nok primært trækker ned var manglende præcision i indlæggene. Det var faktisk kun det ene der ramte en angriber, hvilket så førte til den første afslutning mod mål som Jonas Lössl valgte at stoppe med hænderne. Den lidt vage beskrivelse der dækker over at Mos’ hovedstød var et par meter ved siden af da Lössl griber den men det var alligevel det tætteste vi kom på en afslutning. Den kom i overtiden af første halvleg.

I modsatte side var det som sagt Bryan Oviedo der var den primære trussel. Lad det være sagt med det samme, det var ikke en god kamp fra Oviedo, den første af dem. Han kom igennem til flere indlæg, fire styks i første halvleg, men der var ikke noget der bare mindede om præcision i dem og flere gange virkede han tung og ukoncentreret i hans spil. Den nye anfører Martin Vingaard havde ikke en af de bedre kampe heller, det er tydeligt at de to ikke har fundet samarbejdet endnu, selvom Vingaard prøvede at sende Oviedo i dybden et par gange og faktisk lykkedes en enkelt gang med en fin førstegangs aflevering.

Også Claudemir inde centralt var glad for ideen med at sende Oviedo i dybden, med lidt mere held end Vingaard. Claudemir spillede faktisk en ganske hæderlig kamp indtil han holdt op med det, god fordeling af bolden og søgte rigtig meget i position for at modtage den. Hans makker i det centrale, Thomas Kristensen, ikke helt så hæderlig. Da jeg sad og så kampen anden gang noterede jeg så mange gange “TK sætter sig ikke rigtig igennem” at det efter de første par stykker blev til “TK sætter sig osv” og til sidst bare var “TK”. Han har ingen fysik at komme med og blev flere gange enten verfet væk eller bare ignoreret. Det store problem med TK er at han er en rollespiller. Han har en rolle han kan spille og er der behov for den rolle, så er han utrolig god til det. Er der ikke behov for lige den rolle, så er han nærmest nyttesløs, nok bedst illustreret af den FCN kamp hvor Ståle følte sig nødsaget til at rive ham ud allerede efter en halv times spil.

Det var kort sagt ikke en kamp med mange gode præstationer. Sölvi Ottesen gav bolden væk ved 1-0 målet og kiggede bold ved 2-0, iøvrigt sammen med førnævnte TK. Sölvi formåede også at hive et gult kort til sig allerede inden der er spillet tre minutter da han helkikser en clearing og bliver nødt til at hive Janssen omkuld. Alt i alt nok dagens dårligste FCK’er og selv om Ragnar Sigurdsson var bedre, så var midterforsvaret generelt ikke godt. Der må snart komme en chance for Kris Stadsgaard. Endelig var der Lars Jacobsen på højreback og man kan sige, det gode ved Lars Jacobsen er at man ved hvad man får. Det dårlige er at man ved hvad man får.

Det var så de første 70 minutter, hvor FCK generelt kom frem til en del indlæg men ikke var farlige på dem mens FCM havde det spillemæssige overtag men ikke spillede sig frem til særlig mange reelle chancer. Bortset fra de to mål, selvfølgelig. Men så startede kamp nummer to…

Før vi kommer dertil vil jeg nu lige knytte et par ord til Tim Janssen. Dem der følger mig på Twitter (hint hint) har set mig tweete at Janssen skal være glad for at de to debatprogrammer ikke er startet endnu. Var der større mediebevågenhed på Superligaen ville det undre hvis hans opførsel ikke blev taget op. Først får Claudemir en hånd smasket i ansigtet og falder om. Dommer Jacob Kehlet, som skal stoppe spillet hvis der er tale om hovedskader, gør intet og FCM spiller videre, dog ikke før Tim Janssen lige er henne og skælde ud på den liggende Claudemir. Senere er det Izunna der kommer forkert ned på anklen og bliver liggende. Dommer Kehlet, som ikke skal stoppe spillet hvis der ikke er tale om hovedskader, stopper spillet og nu er Janssen sur over at FCK spillede videre. Han og Claudemir skal tage sig af dommerkastet og da Janssen lægger an til at sparke bolden helt ned til Wiland så prikker Claudemir lige bolden tilbage til midterforsvaret istedet for. Janssen vender sig nu om mod Kehlet og appellerer for… jeg ved ærlig talt ikke hvad i alverden han mener Kehlet skal gøre der. Det pisser ham ihvertfald så meget af at FCK nu har bolden istedet for at det var FCK der havde bolden at han løber efter Claudemir og ind i ham bagfra. Hvilket vel egentlig er at tælle som en hævnagt. Hvis vi skal være lidt Kim Milton barske. Så provokerer han Claudemir, Claudemir markerer med hovedet og rødt kort. Mens Janssen slipper med gult.

Og ja, selvfølgelig er det rødt til Claudemir, han skal slet ikke lave den bevægelse med hovedet, men der er intet af det Janssen gør der som er i orden. Havde han sluppet afsted med at fremprovokere et rødt kort på den måde, så ville det helt hen i vejret. Men det gør han så ikke.

For nu starter den anden kamp så. Retfærdigvis skal det nævnes at Nicolai Jørgensen og Andreas Cornelius er kommet ind ti-tolv minutter før istedet for Bolaños og Mos Abdellaoue og begge har umiddelbart en effekt på spillet, men det er først efter Claudemirs røde kort at den rigtige trodsreaktion sætter ind hos resten af holdet. Resten af holdet og hos fansene. En fælles følelse af “det skal være løgn, skal det”. Og pludselig begynder spillet at flyde. 1-2 målet er en god aflevering af Vingaard, en flot førsteberøring af Cesar Santin, Erik Sviatchenko der går forkert af bolden og så en fabelagtig afslutning af typen som man havde glemt Santin rent faktisk magtede. Et par minutter efter er der pludselig tre FCK’ere igennem med Sviatchenko, Nicolai Jørgensen får bolden, trækker udenom målmand Lössl og inde centralt kan Andreas Cornelius score sit første FCK mål efter en af de afslutninger fra Santin som vi alle ved han magter.

Og der knækker FCM. FCK begyndte at spille godt efter udvisningen, de fik troen på det ved 1-2, men FCM tabte kampen ved 2-2 målet. Pludselig er frygten der, man begynder at kunne se frustrationer blandt FCM spillerne og så trækker Cornelius gult kort nummer to til Sviatchenko. Det er smart lavet, et løb i dybden på et hurtigt indkast og pludselig skal Sviatchenko trække i nødbremsen for at undgå at Cornelius er alene igennem bag forsvaret. Glenn Riddersholm stod ellers efter kampen og prøvede ihærdigt at overbevise om at det var et tvivlsomt gult kort men det er nok nærmere placeringen ude langs sidelinjen istedet for inde centralt der gør at det kun er gult og ikke direkte rødt. Også værd at nævne, når vi nu har gang i Cornelius, at det var utrolig forfriskende, specielt efter at have set Kenneth Zohore, at se Cornelius være i stand til at bruge sin fysik. Han er en stor fyr og det anerkender han og bruger efter bedste evne. Zohore og også en spiller som Niclas Bendtner har fysikken til at være targetman men ingen af dem har mentaliteten til det. De vil være Ibrahimovic istedet og det magter de ikke. Cornelius har et begrænset antal våben i arsenalet men virker tilgengæld villig til at bruge dem bedst muligt. Også selv om sammenligningen er mere Emile Heskey end Zlatan Ibrahimovic.

Ikke at han ikke kan spille fodbold, se bare på den et-to kombination han har med Santin ved 3-2 målet. Det er generelt flot opspil, startet af Nicolai Jørgensen og afsluttet af Bryan Oviedo der kom stærkt igen i kamp to. Han havde også en afgørende fod med i 4-2 målet, først en rigtig mandetackling og så en halvdårlig afslutning som Lössl alligevel giver en retur på som Oviedo selv kan prikke ind centralt til Cesar Santin. Han fik lidt kritik efter kampen, Oviedo, for ikke at aflevere første gang ved det mål men Kristian Bak er faktisk kommet rigtig godt med tilbage og det bliver til en rigtig svær aflevering hvis han skal prøve. Så det gav faktisk OK mening at prøve selv, men så skal afslutningen være af højere kvalitet i fremtiden.

Det er lidt unfair at jeg kun nævner Nicolai Jørgensen i forbifarten, han havde en kæmpe andel af et usandsynligt comeback, han kom ind med både viljen til at prøve noget og talentet til lykkes med det. Noget af det første han gjorde da han kom ind var at vinde bolden midt på FCMs banehalvdel og så lige sætte to FCM spillere med en fiks vending. Allerede der begyndte publikum så langsomt at vende tilbage. Og hans træk uden om målmanden ved 2-2 målet, man hørte så småt i det fjerne Svend Gehrs råbe om at nu ville han skyde og så nej, han venter.

Okay, okay, jeg sammenligner ham ikke med Michael Laudrup, men han virker som et frisk pust på et hold der har desperat brug for et og kan man samtidig erhverve ham for kun fem millioner så virker det ærlig talt som en rigtig god deal. Han har ihvertfald umiddelbart gjort mine bekymringer om ham til skamme.

Så, en dårlig kamp, en rigtig god, men 70 minutter af den dårlige og kun 20 af den rigtig gode. Hvad betyder det? At der stadig er rigtig meget der skal arbejdes på, blandt andet hele Dame N’Doye situationen, men nu har man et mål. Kan Ariël Jacobs få holdet til at spille som de gjorde i de sidste tyve minutter, så er meget nået. Og nu har de vist at de kan. Nu skal de bare gøre det igen.

Ja… “bare”.

Før Kampen: FCK v. FCM, 15/07/12

Så starter træningskampene endelig frem imod en Superliga start der… hvad? Allerede? Oh.

Så starter Superligaen endelig… ja… her søndag i Parken mod FC Midtjylland. Der er kickoff på det nye sene søndags tidspunkt der nu hedder kl. 19:00, med optakt på 3+ fra kl. 18:00. Eller man kan tage sit ordrenummer på sæsonkort og tage ned i en af billetboderne hvis man gerne vil ind og se kampen. Eller bare dit sæsonkort hvis du, hoho, rent faktisk skulle have modtaget det.

Der er udtaget trupper og hvis vi starter med FC Midtjyllands, så minder den meget om den trup de stillede med til deres sidste træningskamp/kampe, et lidt akavet setup hvor de spillede en halvleg hver mod Esbjerg og mod Werder Bremen, så man må formode at startopstillingen også kommer til at minde meget om den de stillede med der. Glen Riddersholm var for et stykke tid siden ude og så tvivl om Tim Janssens plads i angrebet mod FCK, med Jude Nworuh som et farligt alternativ mod vores gumpetunge forsvar. Jacob Poulsens afløser, den svenske midtbanespiller Petter Andersson som blev hentet i Groningen, er ikke klar til at spille turneringsbold (også kendt som at være en smule “Randers FC”) og sidder udenfor. Går vi ud fra at Janssen alligevel får chancen, så hedder det nok en opstilling ala:

Jonas Lössl

Jesper Lauridsen – Kristian Bak – Erik Sviatchenko – Jesper Juelsgård

Izunna Uzochuckwu – Mads Albæk

Sylvester Igboun – Danny Olsen – Rilwan Hassan

Tim Janssen

Der er som sagt en OK chance for at det bliver Jude Nworuh oppe foran istedet for Tim Janssen og muligvis bliver der comeback i dansk fodbold til Benjamin Kibebe på højrebacken istedet for den unge Jesper Lauridsen. Hvis man undrer sig over manglen på Kolja Afriyie (som jeg gjorde), så er det fordi han sidder udenfor med karantæne.

Kigger vi så på FC Københavns trup er den generelt uden overraske–vent, Dame N’Doye sidder udenfor? Okay så. Ja, vores transferlystne senegaleser er ikke engang med i truppen så, hvilket er lidt af et statement fra Ariël Jacobs. Heller ikke den skadede Thomas Delaney, den små-skadede Christian Grindheim, den ikke-skadede Pape Pate Diouf eller den hvem-ved Peter Larsson er med i truppen, det er tilgengæld den nytilkomne Nicolai Jørgensen, de to unge Christian Remmer og Andreas Cornelius og så en Martin, hvad står der, Bergvold? Er det stavet rigtigt? Bryan Oviedo er også med i truppen, på trods af forlydender fra hjemlandet om en avisartikel hvor han i stærke vendinger omtaler den her måned som muligvis hans sidste i klubben. Det har så ikke skabt helt den samme reaktion som N’Doyes kommentarer om at sidde oppe om natten mens han tænker på hvor han nu skal hen, men ærlig talt skal man nok også lige tage den lidt med ro der. Det ville hverken være første eller sidste gang at hjemlige aviser har strammet eller helt opfundet citater der så giver spilleren problemer. Man må også formode at Oviedo starter inde, forøvrigt sammen med Johan Wiland der ellers sad over mod Cercle Brugge med en skulderskade. Den skulle han være kommet sig over, så det giver:

Cesar Santin – Mustafa Abdellaoue

Martin Vingaard – Claudemir – Thomas Kristensen – Christian Bolaños

Bryan Oviedo – Sølvi Ottesen – Ragnar Sigurdsson – Lars Jacobsen

Johan Wiland

Jeg ville personligt foretrække Kris Stadsgaard i midterforsvaret, men jeg er så heller ikke den store fan af Sølvi Ottesen og de to islændinge sammen bliver ofte meget tungt. Men ud fra træningskampene indtil videre virker han ikke til at være Ariël Jacobs’ type, det er ihvertfald begrænset med spilletid han har fået, selv hvis man tager med at han missede halvdelen af træningslejren.

Og så bliver det et angreb uden Dame N’Doye, et sjældent syn sidste sæson og sjældent et succesfuldt et. Mustafa Abdellaoue har virket skarp i træningskampene, Cesar Santin… har fået spilletid i dem, men det ser godt nok ikke skræmmende ud. Jeg har tiltro til Mos, jeg tror han kan blive en god angriber for klubben, men som nævnt et par gange så skal han i større grad end vores andre angribere iscenesættes for at få succes. Det ved jeg ikke om vores angrebsspil p.t. er godt nok til. Samtidig er det et efterhåndet godt sammentømret FCM mandskab der nok har deres sidste sæson med den her gruppe af spillere. Sylvester Igboun taler om at komme videre, Izunna er ved at være moden til det, samme med Sviatchenko og Juelsgaard, måske endda Lössl. Skal FCM skabe noget så er det i den her sæson.

Så resultatet? Skal vi sige 1-1 og begge hold er tilfredse? Måske endda med Mos som målscorer.

Og så er Superligaen i gang igen. Ja ja.

Før Kampen: FCM v. FCK, 20/05/12

♪ It’s the final countdown ♪

Ja, så er der kun to kampe tilbage i sæsonen og det er nu det hele bliver afgjort.

Primært fordi vi ikke selv afgjorde det for et par kampe siden.

FC Midtjylland tager imod på MCH Arena i Herning, kampen bliver spillet kl. 16:00 og fordi det er de sidste to runder, så bliver alle kampe spillet samtidig, hvilket så igen betyder at det denne gang er DR2 der sender kampen med optakt fra kl. 15:30.

Der er trupper, FCK og FCM, og som de selv er så venlige at påpege, så er det samme FCM trup som mod Horsens for en uge siden. Altså er Kristian Bak stadig ude og man må næsten forvente at det også bliver samme opstilling som mod Horsens, altså med Martin Albrechtsen som erstatning i midterforsvaret. Der er en lille mulighed for at enten Jude Nworuh eller Tim Janssen starter inde på toppen og skubber Igboun ned på kanten og Danny Olsen ud på bænken, men det er næppe sandsynligt.

Jonas Lössl

Kolja Afriyie – Martin Albrechtsen - Erik Sviatchenko - Jesper Juelsgård

Izunna Uzochukwu - Jakob Poulsen - Mads Albæk

Rilwan Hassan - Danny Olsen

Sylvester Igboun

Hos FCK er det næsten den samme trup som mod AC Horsens, ud er gået Christian Gamboa og Morten Nordstrand, ind er kommet Sølvi Ottesen og lidt overraskende den unge angriber Andreas Cornelius, som rykker permanent op i førsteholdstruppen fra næste sæson. Det kan man så tage som et skulderklap til den unge mand eller som en kynisk indrømmelse af at hvis vi kommer bagud så kommer de sidste tyve minutter af kampen til at bestå af høje bolde op i feltet. Det skal så siges at det er en 19 mands trup, så han kan ende med at blive sorteret fra i sidste minut, men der er fire midterforsvarere med i truppen og jeg har svært ved at se at der er brug for alle fire til den her kamp. Som nævnt efter pokalfinalen så har jeg svært ved at se hvordan det kan forsvares at vende tilbage til det mislykkede Oviedo-som-wing eksperiment men derfra og så til rent faktisk at bruge vores mest målfarlige midtbanespiller, der er nok lidt for langt, så jeg regner med Vingaard som venstrekant. X-faktoren, om man vil, er førnævnte pokalfinale. Hvor meget sidder i benene stadigvæk? Det kunne sende Bengtsson ind på backen, men jeg håber det virkelig ikke. Det kunne også holde Vingaard væk fra fløjen, men så må det blive Pape Pate Diouf istedet. Jeg har sagt det før, men det vil i den grad være en falliterklæring at starte med Oviedo og Bengtsson samtidig i de her to sidste kampe. Der er ingen undskyldning for det.

Cesar Santin – Dame N’Doye

Martin Vingaard – Claudemir – Thomas Kristensen – Christian Bolaños

Bryan Oviedo – Kris Stadsgaard – Sølvi Ottesen – Lars Jacobsen

Johan Wiland

Imens FCK prøver at få den første udesejr i Jylland siden august sidste år, så skal FCN til vestegnen for at møde Brøndby. Med nederlag til FCN og sejr til FCK vil mesterskabet være placeret allerede i denne runde, enhver anden kombination af resultater og det bliver først på onsdag. Det bliver nervepirrende men jeg sætter min lid til FCKs generelt gode historie med FCM og siger en 2-1 sejr. Jeg tror tilgengæld ikke at Brøndby kan stille noget op mod FCN, så det bliver videre mod onsdag.

Men lad os nu først lige koncentrere os om FCM. Fuld koncentration, tak, hr. N’Doye.

Efter Kampen: FCK v. FCM, 18/03/12

Først skal jeg da lige sige undskyld for at optakten til kampen aldrig dukkede op. En kombination St. Patricks Day/fødselsdags fest stjal min lørdag… og en god del af søndagen også. Men det er heldigvis ikke Saint Paddys Day hver lørdag, så der burde være optakt igen næste uge.

Nå, FC Midtjylland kampen. Jeg sagde efter SønderjyskE kampen at det positive man kunne tage med var at man var et skridt nærmere mesterskabet, og efter FCM kampen er man jo faktisk kommet reelt tættere på det danske mesterskab efter FC Nordsjælland tabte til Brøndby, men det er en lille flamme at varme sig på efter sådan en kamp.

Ser vi på startopstillingerne så havde FCM en del skadesproblemer nede i forsvaret specielt, med Kolja Afriyie flyttet ind i centerforsvaret og den unge Jesper Lauridsen ind som højreback. På midtbanen var det interessant at bemærke at Sylvester Igboun, der sidste sæson var den mest målfarlige af de FCM spillere der stadig er i klubben, var rykket ud på højrekanten hvor han så skulle ligge over for Bryan Oviedo, mens man på den centrale midt kørte med en tremands midtbane med Izunna, Jacob Poulsen og Danny Olsen. Hos FCK var vi tilbage til opstillingen mod AaB, med Delaney på venstrekanten og så Grindheim inde centralt med Claudemir.

Resultatet blev en halv-kedelig 0-0, og selvom Glen Riddersholm efter kampen sagde at han bare sad og ventede på at FC Midtjylland skulle score, så var det meget svært at pege på et af de hold som en fortjent vinder. Ser man på spil havde FCM overtaget, ser man på chancer havde FCK de bedste, faktisk tvang FCM på intet tidspunkt Johan Wiland til at redde en bold fra at gå i mål. Og når man kan tage alle afslutninger på mål, fjerne målmanden helt fra det billede, og stadig ende uden scoringer, så har man nok ikke fortjent at vinde. Så alt i alt et retfærdigt men skuffende resultat.

Nu nævnte jeg Bryan Oviedo lidt tidligere og et af de mere utrolige rygter der florerede op til kampen var at Manchester United skulle have spurgt rundt omkring Ovideo, blandt andet hos Costa Ricas assistenttræner, den tidligere Manchester City angriber Paulo Wanchope. Det blev skudt ned af Oviedos agent efter kampen, men jeg valgte alligevel at kigge lidt nærmere på Oviedo, både fordi han i de sidste par kampe har været en vigtig del af holdets offensive output og fordi Carsten V. Jensen i den her kamp havde udtrykt ønske om at Oviedo kom længere frem på banen.

Det var også interessant at se hans samarbejde med Thomas Delaney foran ham. Valget af Delaney fremfor Vingaard på kanten var ikke populært hos særlig mange fans, men var det egentlig ikke et meget smart træk? Oviedo kom nemlig rigtig meget frem af banen, efter en lidt usikker start, nok ikke mindst fordi at han blev bakket op bagud af Delaney. Det var ikke meget de to hurtige afrikanere Igboun og Nworuh kom til ud over den venstrekant. Offensivt forsvandt Oviedo tilgengæld ud af kampen efter omkring en times spil, ikke helt tilfældigt efter at Martin Vingaard blev skiftet ind istedet for Delaney. Uden den samme hjælp bagud blev han lidt mere konservativ med kræfterne og var ikke nær så meget med fremme.

Samtidig var ideen med at skubbe Oviedo op og Delaney indad i banen ikke den dummeste. FC Midtjylland stillede med en fem-mands midtbane, så kunne man skubbe backerne op og kanterne lidt ind, så gik man fra at være i undertal på midtbanen til at være i overtal. FC Midtjyllands modtræk var så at køre et højt, højt presspil i næsten hele kampen.

Skal man ud af sådan et presspil har man to valg. Enten har man spillere der med et træk, en pasning, en tæmning kan bryde presset og skabe noget eller også spiller man sig hurtigt og sikkert ud af det, fordi man ved hvor spilstation et, to og tre er på alle givne tidspunkter og kan ramme dem i blinde. Det kører på automatismerne, de automatismer som forsvandt i sommers hvor så mange spillere forlod klubben, de automatismer som aldrig blev genetableret under Roland Nilsson og de automatismer som nok kommer igen under CV, men ikke på et par måneder. Og mod FCM blev det udstillet igen og igen. Enten blev spillerne fanget af presspillet eller, kom de faktisk ud af det, var det alt for ofte at det hele løb ud i sandet fordi omstillingsspillet enten var for upræcist eller for langsomt.

Dermed ikke sagt at højt presspil pludselig er de vises sten mod FCK. Det var gode chancer til Santin, Claudemir og Vingaard, og med lidt mere præcision på et par afleveringer kunne der sagtens have været et par friløbere til henholdsvis Santin og Bolaños. Men der skal være mere konsekvens i angrebsspillet, bedre styr på pasningsspillet. Især der haltede det efter, alt for mange upræcise afleveringer hvor tempoet faldt da modtageren skulle bruge et par ekstra sekunder på at hente bolden og få den under kontrol. Den centrale midtbane-duo Grindheim/Claudemir overbeviste endnu engang ikke om at det skal være de to sammen. Begge havde nogle uheldige boldtab og var generelt for langsomme i pasningsspillet. Der var dog lidt flere pasninger frem af banen end man så mod AaB og SønderjyskE, og specielt Grindheim havde et OK blik for den flade aflevering op til en angrebsspiller. Claudemir endte faktisk med flere angrebs-pasninger end Grindheim, men mere ligeligt fordelt mellem midt og kant.

Apropos midtbanen, så var der som sagt en del utilfredse røster der ikke var enige i beslutningen om at bænke Vingaard og sætte Delaney på kanten. Det blev en smule mere forståeligt da Vingaard så kom ind. Bortset fra en fint afslutning med venstrebenet, så virkede han dårlig nok klar til at spille 25 minutter, slet ikke 90. Hans første aktion i kampen var at tabe en fysisk duel og det satte ligesom linjen for resten af kampen. Der var ikke den saft og kraft man plejede at få fra Vingaard, der var ikke det tempo i handlingerne som holdet havde brug for fra en offensiv indskifter. Der er blevet talt en del om hans snarlige kontraktudløb og hvordan Carsten V. Jensen skal til at få en underskrift snart så Vingaard ikke bliver endnu en FCK spiller der smutter transferfrit til en større liga. Ud fra det han har vist indtil videre efter hans meget alvorlige skadesforløb, så skal Carsten V. nok lige så meget sikre sig at Vingaard rent faktisk er i stand til at nå tilbage til sit tidligere niveau. Det ligger nemlig ikke lige for.

Den anden offensive indskifter havde ikke en meget bedre dag, men han havde tilgengæld også en del mindre at arbejde med. Mustafa Abdellaoue fik denne gang kun lige omkring et kvarter, på et tidspunkt hvor der nok blev satset lidt mere på høje bolde frem mod N’Doye, i en kamp hvor man ellers sad og følte at en mere ren afslutter som Mos ville være en noget større trussel oppe foran end den mere bevægelige Santin som i anden halvleg aldrig rigtig fik de rum at bevæge sig i som han har brug for. Det må snart være på tide at give ham en kamp fra start, gerne før SønderjyskE i pokalen som ellers nok ligner den mest sandsynlige start-debut for Mos.

En kedelig kamp med et fair resultat. Endnu et bevis på hvor meget det nuværende FCK hold mangler i forhold til Ståle Solbakkens Champions League hold sidste sæson. Og så alligevel et point længere væk fra FCN end i sidste runde. Videre til Silkeborg.



Follow

Get every new post delivered to your Inbox.